Hvornår har en freelancer brug for et NDA?
Et NDA (Non-Disclosure Agreement, tavshedserklæring) er en aftale om, at oplysninger du får i et opdrag, ikke må deles videre. Mange kunder beder om et underskrevet NDA, før de viser ulancerede produktidéer, kildekode, kundelister eller interne tal.
Det er ikke altid nødvendigt. Hvis du arbejder med offentlig information eller publiceret materiale, er et NDA mest formalia. Hvis du derimod ser ind i et ulanceret produkt, følsomme økonomidata eller en kundes systemer, er det rimeligt.
Tjekliste: hvad et freelance-NDA bør indeholde
Der er mange måder at skrive et NDA på. Det bør stadig dække følgende punkter for at være klart:
1. Parterne
Hvem der er ”udleverer” (den, der deler informationen) og hvem der er ”modtager” (dig som freelancer). Hvis kundens moderselskab eller datterselskaber også skal være beskyttet, skal de nævnes. Brug fulde virksomhedsnavne og CVR-numre.
2. Hvad der er fortroligt
Én af de vigtigste klausuler. Definér, hvad der regnes som fortrolig information. To almindelige tilgange: alt der udveksles under opdraget, eller kun det der er mærket ”fortroligt”. Den første er bredere, men risikerer at binde dig for meget. Den anden er snævrere, men kræver disciplin på mærkningen.
3. Undtagelser
Standardundtagelser: information der allerede er offentlig, som du kendte i forvejen, eller som du senere får fra en tredjepart uden tavshedspligt. Inkludér også, at du må dele information, hvis loven kræver det (for eksempel ved en retskendelse).
4. Hvilket formål informationen må bruges til
Et NDA bør sige, at du kun må bruge informationen til at udføre opdraget. Det forhindrer, at kunden senere hævder, at du brugte informationen til noget andet end aftalt.
5. Hvor længe tavshedspligten varer
Tre til fem år er almindeligt for de fleste freelance-opdrag. Evig tavshedspligt er sjældent passende og kan gøre aftalen vanskelig at håndhæve. Forretningshemmeligheder har deres egen beskyttelse efter lov om forretningshemmeligheder og behøver ikke at sidde i NDA’et for evigt.
6. Tilbagelevering eller sletning
Hvad sker der med informationen, når opdraget er færdigt? Skal du slette filer, returnere prototyper, slette kode lokalt? Vær eksplicit, og bemærk at krav om sletning fra alle backups sjældent er praktisk gennemførligt.
7. Konsekvenser ved brud
Standardteksten er, at udlevereren kan kræve erstatning for det tab, bruddet medfører. Nogle NDA’er har en aftalt bodsklausul. Kontrollér, at den er rimelig: et fast beløb pr. brud kan forsvares; et beløb du ikke kan betale, kan ikke.
8. Lovvalg og værneting
Dansk ret og din egen retskreds er det almindelige udgangspunkt for en dansk freelancer. Hvis kunden er udenlandsk, kan aftalen sige, at deres lov gælder. Vurdér om det er okay for dig, eller forhandl om dansk ret.
9. Underskriftsmetode
Et NDA er typisk et dokument, hvor en simpel elektronisk underskrift (SES) er nok. Du kan underskrive det selv i browseren med Signoo eller sende det til kunden til underskrift. Begge parter bør beholde en kopi.
Hvor finder du en skabelon?
Vi tilbyder ikke en downloadbar NDA-skabelon, af to grunde. For det første er en NDA-skabelon et juridisk dokument, og en forkert skabelon giver falsk tryghed. For det andet bruges skabeloner ofte på dokumenttyper, de ikke er skrevet til.
Advokatsamfundet, brancheorganisationer og iværksætterforeninger i Danmark udgiver gode udgangspunkter. For et lille opdrag kan du også bede kunden om deres standardskabelon og læse den grundigt. Hvis værdien eller risikoen er stor: tal med en advokat.
Når NDA’et er klar
Upload det til Signoo, placér underskriftsfelterne og send det til kunden. Begge parter får en kopi i indbakken, og et revisionsspor følger med dokumentet.